De er ikke bange af sig i Køge. Byrøddernene fra S og DF er gået sammen i et såkaldt teknisk valgforbund. Det betyder, at hvis nu DF står og mangler små 100 stemmer i at få et mandag, og S har 100 overskydende stemmer, så flyttes stemmerne til højre hen over den politiske midte, og lander hos DF og vice versa naturligvis.
Kommunalpolitik er andet end landspolitik
Nu er det ganske vist, at kommunalpolitik er noget ganske andet. Det vidnede Vejle-modellen om i mange år. Her var det V og SF, der holdt S væk fra borgmesterposten. Men jeg synes nu alligevel, at det er vovet politisk projekt midt i en politisk tid, hvor den røde blok landspolitisk helst ikke vil danse med DF.
Borgmester Marie Stærke er ikke bekymret, og der er da heller ikke sikkert, at hun har grund til det. Men én ting er helt sikkert, hvis DF i Køge bare tilnærmelsesvis ligner DF landspolitisk, er der ingen tvivl om, at de vil søge at maksimere deres magt. Det er stort set også hvad den lokale DF-mand udtaler i samme artikel.
En god strategi?
Nu må tiden jo vise, om det er en god strategi. Men den skaber formentligt ikke glæde hverken på Christiansborg eller på det socialdemokratiske partikontor. Her har man lige fået nogenlunde ro omkring overborgmesterposten. Frank Jensen er, som tidligere beskrevet her på bloggen, sikkert på vej mod posten. Landspolitisk står Helle og Villy side om side. Men alt det kan Marie Stærke ikke rigtigt bruge til noget. Hun skal sikre et flertal for at fortsætte som borgmester. Det bliver interessant at se, om det sker med DF som garant. Jeg tvivler.
Skriv et svar