Jeg knækkede kl. 19. På en dag hvor familien virkeligt havde brug for mig. Kl. 19 ville mit hoved ikke mere. Jeg væltede bare. Ned ned ned i dybet. Spændeskive om hjernen. Alle lyd og lys filtre var fjernet. Skærebrænder i hjernen. Kvalme. Uoverskuelighed. Uduelighed. Skyldfølelse.
Jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle – men jeg kunne bare ikke. Det var ikke fordi, det var særligt svært. Jeg havde bare ikke noget. Der var ikke noget at komme med. Der var udsolgt.
Jeg kunne ikke hente mangoen og skrælle den til min søn.
Jeg kunne ikke låne en halv pakke gær hos naboen.
Jeg kunne ikke vaske op.
Jeg kunne bare slukke lyset, tage mine piller, lukke øjnene og håbe. Håbe på, at det gik over. At det gik væk. Og det gjorde det. Også den her gang. Men for fanden hvor er det svært at tro på, mens det står på. Det tog lidt over tre timer den her gang. Forhåbentligt kortere tid næste gang.
Det værste er det svigt, som jeg føler mig skyldig i over for min familie. At jeg ikke er i stand til at yde det, som jeg plejer. At jeg ikke kan gøre tingene færdige. At jeg må opgive på halvvejen. Hvad gør man i den situation? Tja – der er ikke meget at gøre. Vide at det du gør, er godt nok. Lad være med at sammenligne med tiden før hjernerystelsen. Være til stede der hvor du er. Vente. Tro. Håbe. Satse på at det går væk.
Jeg klarede mig med en halv times isolation. Og derefter 2 ½ times nedsat funktion.
Det skal nok blive bedre. Det er blevet bedre. Ventetiden er bare ulidelig indimellem.
KaareLBK 
Øv hvor er det synd for dig.
God bedring.
Hej Kåre,
Tak for læsning af din blog. Du er blandt de meget uheldige i en kategori, som jeg, der for nærværende kører på 14. måneds non-stop, 24-7 hovedpine efter et trafikuheld, desværre selv tilhører. Men du er nået langt, og du skal nok blive rask. Hold ud. Fat mod. Det bliver bedre. Det bliver godt! Og med din hudløse ærlighed er din familie også bedre rustet til at støtte dig i at bevare den tro, indtil det som kan synes et fremtidsmirakel faktisk sker.
De bedste hilsener
Lene
Hej Lene
Tak for dine kommentarer. Det er dejligt at høre, at den kan bruges til noget. Altså udover den selvterapi som jeg synes, der ligger i det. Puha – 14. måned. Det er godt nok en hård om gang for dig. Jeg håber godt nok, at det snart lysner for dig.
Bedste hilsner
Kåre