Mit navn er Kåre. Jeg er 36 år gammel og går til neuropsykolog. En bold, en fodboldkamp, et forbandet uheld tildelte mig for 7 måneder siden en svær hjernerystelse.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg har haft smerter som ikke kan beskrives men kun opleves. Både fysiologiske og psykologiske. Jeg er en belastning for min familie, mit arbejde og mig selv. Gode mennesker vil straks tale mig midt imod. Og det er da måske også en sandhed med visse modifikationer. Sagen er bare den, at det er sådan, jeg oplever det. Det er sådan, jeg føler det. Og hvis jeg føler det, må det jo være rigtigt – ikke?
Det var bare en let hjernerystelse. Tag du hjem igen. Gå til din praktiserende om en lille uge. Du er snart på benene igen. Men det var jeg bare slet slet ikke. Hukommelsestab på både kort og lang sigt. Gentog det samme spørgsmål hver 10. minut i flere timer. Du har en svær hjernerystelse. Tag du hjem i morgen.
Halvanden måneds fuld sygemelding. De første fjorten dage var jeg stort set ude af stand til at gå. Måtte spise sovepiller for at kunne sove om natten. Det blev da heldigvis bedre.
Første neurologiske undersøgelse var den 17. april på Privathospitalet Danmark via sundhedsforsikringen på mit arbejde. Sådan set en succes. Du bliver rask igen. Det er bare et spørgsmål om tid. Begejstret laver jeg en plan for at komme i gang med at arbejde. Deltid fra 1. maj – det skal nok blive godt.
Det blev det bare ikke rigtigt. Jeg gjorde ihærdige forsøg, men jeg var og er bare ikke, den jeg var. De mentale smæk var jeg sgu ikke forberedt på. Jeg har altid anset mig selv for at være en, som ser udfordringer med løsninger – ikke problemer. Glasset er halvt fyldt og ikke halvt tomt. Men nu har jeg oplevet udsving så voldsomme, at jeg næsten blev bange for mig selv.
Anden neurologiske undersøgelse var 14. maj på Riget. Endnu en principiel succes. Du bliver rask igen. Det er bare et spørgsmål om tid. Denne gang dog en lidt mere specifik udmelding. Det kommer til at tage mellem to uger og to år…
Tredje neurologiske undersøgelse var 14. august på Riget. Vi kan ikke gøre mere for dig rent fysiologisk. Vi henviser dig til en neuropsykologisk vurdering. Denne viste, at jeg er på rette vej. Jeg bestod, om man så må sige. Der er ikke nogen skade på hjernen. Der er ikke nogen opgaver, som jeg ikke kan løse. Problemet er bare, at jeg ikke kan løse mange udfordringer af gangen.
Der er nu gået 7 måneder, og i stedet for at kigge tilbage, kigger jeg nu mere og mere frem. De gode dage har udkonkurreret de dårlige dage. Jeg kan arbejde på halv tid – vel at mærke uden at blive lagt ned af hovedpine. Og det er et kæmpe fremskridt. Nuvel – der er stadig noget vej inden jeg er på fuld styrke. Men den styrke jeg har nu, får ingen lov til at tage fra mig.
Mit navn er Kåre. Jeg er 36 år og går til neuropsykolog. Jeg er blandt de få, som har langvarige gener efter en hjernerystelse. Jeg har mere hovedpine end de fleste.
Jeg er en anden end den jeg var. Jeg bliver en anden end den jeg var. Jeg bliver mere og andet end den jeg var. Det tror jeg på – nu.
KaareLBK 
Det er sgu grove løjer, som livet spiller en et puds en gang i mellem. Fedt, at du er åben og står frem. Også mens du er midt i det. Du viser, at facade og selvbedrag ikke er genvejen til at komme tilbage. Tak for den lektion – vi oplever vel alle på et tidspunkt at vores univers slås ud af kurs.
Hård læsning, men jeg er imponeret over dit ukuelige gåpåmod. Det er stærkt af dig at lægge det så åbent frem – jeg ved hvor svært det kan være, når humøret svinger uforklarligt (for andre) og man føler sig som en evig belastning for sine omgivelser. Hang on in there, chief!
Jeg har en modig ven.
Sådan. Tak for det Kaare.
Kære alle
Tak for jeres kommentater. Det var på en og samme tid et meget nemt og et meget svært indlæg at skrive. Det sværeste var vel næsten at lægge det ud. Men jeg er utroligt glad for at have gjort det, og de mange kommentarer som jeg har modtaget, har kun styrket mig i, at det var det rigtige at gøre.
Oensker dig og familien rigtig god bedring og lykke til her fra USA. Blev meget roert af din tekst.
Hej Ida
Tak skal du ha’ 🙂 Det går fremad, og udsvingene er ikke så voldsomme mere. Jeg tror sgu på det. Det kommer bare lige til at tage lidt mere tid. Men jeg havde bestemt ikke regnet med, at det ville tage så lang tid.
Hold da op, hvor er det bare flot at du kan fortælle alle om dit problem.
Jeg ved selv hvordan du måske har det, for jeg selv har en ligende historie, så jeg føler med dig Kåre.
Håber du bliver rask igen snarest, så du kan være der 100 % for din famillie
Hej Tine – tak for de rosende ord. Og det går bestemt fremad. Der er også rigtigt gode stunder, men når hovedpinen så rammer, virker det bare meget voldsomt.
kh Kåre
[…] deprimerende besked samtidigt med, at jeg godt ved, at det er opmuntrende ment. Jeg har tidligere skrevet om den identitetsmæssige krise, det her lort medfører. Nogle gange skal man jo nok mindes om, at […]
Hej. Jeg sidder helt og får tårer i øjnene af at læse din historie, Kåre. Har selv fået hjernerystelse for snart 5 mdr. siden. Kæmper en hård kamp, ligesom jeg tror at nu går det bedre, så ryger jeg ned med et brag. Blev fyret fra mit arbejde pga. dette her. Endnu et nederlag. Jeg håber og tror på at det bliver godt en dag, men det er svært indimellem med alle de smerter og at man ikke kan det, som man kunne for ikke ret lang tid siden.