Jeg er normalt ikke meget for det. Men den her gang vil jeg gøre en undtagelse. Og kigge til Århus.

Her har man valgt at kigge indad i forbindelse med budgetlægningen frem for at lade det gå ud over borgerne. Se det er Leadership og ikke Management. Her er der retning, vision og man er klar til at tage en del af skraldet selv. Det vil være en disciplin, som rigtigt mange kommuner vil nyde godt af. Ikke kun på det politisk-strategiske niveau (altså når politikerne skal vælges igen), men også på det politisk-administrative niveau. Overadministration kommer ikke til at gå i længden.

Nicolai Wammen har forstået sine borgere.

Jeg synes ikke, at det er lykkedes for Frank Jensen. Jeg er fortsat komplet uforstående over for en række budgetmæssige beslutninger, som jeg sammen med en række andre københavnere har beskrevet her.

Jeg synes det ville have klædt den nye overborgmester at friholde borgerne og kigge indad på en af Danmarks absolut dyreste administrationer.

Sammen med en række andre forældre har jeg stillet mig selv spørgsmålet:

Hvorfor skal vi bruge københavnernes penge på overadministration og operahus, når vi ikke har råd til at give vuggestuebørnene morgenmad?

Sidste år hang Frank Jensens valgplakater overalt i København. De talte alle sammen om respekt. Respekt for Københavnerne, respekt for byen og respekt for byens børn.

Budgetforhandlingerne er næsten slut, og i skrivende stund er det med et udspil om at skære 300 millioner kroner på byens dagsinstitutioner. Det kommer til at gå ud over børnenes voksenkontakt, deres muligheder for at komme på udflugt, pladsen på de i forvejen trange stuer, antallet af hænder til at skifte bleer, ja selv børnenes morgenmad skal der skæres i.

For os københavnske forældre og skatteydere ser det ud som om, at Frank Jensen respekterer politiske rævekager og magistratstyret langt mere end de københavnske børn. Når vi kigger på kommunens budget, er der nemlig en del prioriteringer, som vi har svært ved at forstå.

Københavns kommune har for eksempel landets dyreste administration. Sidste år anslog Rambøll Management i en intern konsulentrapport til kommunen, at man alene ved at sammenlægge forvaltningernes administrative støttefunktioner som journalisering, lønadministration og juridiske opgaver kunne spare 177 millioner kroner.

Og hvorfor nøjes med det? Frank kunne jo også lukke Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvis kerneopgaver ligger mindst lige så godt i Social- og i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det ville spare kommunen for minimum 50 millioner kroner og ville højest kunne mærkes i det politiske spil om antallet af borgmesterposter.

Som københavnere har vi heller aldrig haft nogen særlig glæde af lokaludvalgene, som har meget lille folkelig forankring og for små budgetter til at markere sig. Det vil nok gøre ondt på Franks lokale partiforeninger, men man kunne spare 55 millioner kroner ved at lukke dem.

I de sidste år har kommunen desuden brugt 200 millioner kroner på eksterne konsulenter – mon ikke der kunne spares i hvert fald 30 millioner på det budget om året?

Man kan også undre sig over, at Teknik- og Miljøforvaltningen har haft råd, tid og lyst til at engagere sig i hundedyre prestigeprojekter som brintbiler, store PR-kampagner, cykelkonferencer, parkeringsprojekter, ja sågar en fodgængerpolitik! Vi tror, at der snildt kan spares 50 millioner på Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget, som er på over 800 millioner kroner.

Og endelig, Frank, hvorfor skal Operahuset have 46 millioner om året af Københavns kommune? Det er vel hele landets operahus? De penge kunne bruges bedre ved at sikre, at byens børn havde mulighed for at komme på skovtur eller se et museum en gang imellem.

Respekt for københavnerne betyder særligt i en krisetid, at Frank som overborgmester prioriterer kommunens kerneopgaver. Netop derfor skal Frank finde de nødvendige besparelser i hans syv forvaltninger fremfor i vores børns daginstitutioner. Og Frank  – du har faktisk de penge.

Johanne Mygind, mor til Ezra på tre år.

Simon Holmen Reventlow Clemmensen, far til Signe på et år.

Mathilde Thornberg Djervad, mor til Aske på to år.

Elsebeth Hagen, mor til Bastian på tre år og en nyfødt pige.

Kåre Bach Kristiansen, far til Jonathan på to år og med en lille pige på vej.

OBS – sidste nyt er at Venstre har forladt forhandlingerne. Det er lidt uvant at være enige med dem.