Folkemøde forude

Folkemødet på Bornholm

IMG_1433

Jeg har fået lejligheden til at kloge mig lidt på Folkemødet på Bornholm i dagens Jyllands-Posten (har ikke fået link til artiklen endnu).

Det affødte lidt flere tanker som følger her:

Hvorfor folkemødet?

Lidt sat på spidsen er der overordnet set tre ting, der får folk til at tage til Folkemødet.

For første er der ‘So ein ding’-effekten: “Øj manner – vi vil også lave et fedt arrangement. Det styrker vores sag“. For det andet er der FOMO-effekten – altså Fear Of Missing Out: “Alle de andre er der – så det skal vi også. Tænk nu hvis der sker noget, som vi burde have været en del af“. Endelig og allermest vigtigt: netværk – netværk – netværk.

Skærmbillede 2013-06-12 kl. 21.05.41

Er det input eller output, der driver værket?

De fleste vil i sagens natur tale meget om mødet med folket og de mange politiske debatter som helt utroligt inspirerende. Det er det selvfølgelig også, men det er ikke det, som er afgørende. Der er ny inspiration at hente, men tag endelig ikke fejl – folk kommer med en dagsorden og for at levere et budskab.

Det er her, at alle organisationer, alle politikere, meningsdannere og hele mediemaskineriet er til stede. Det giver muligheder for at knytte tættere relationer, teste nye ideer og nye partnerskaber.

Hvordan foregår det netværksarbejde og lobbyisme den slags steder?

Tilstedeværelsen er vigtig. Samtalerne er endnu vigtigere. Mulighederne for at knytte nye relationer og udvikle eksisterende. Derfor er der også et rigt udbud fra de førende bureauer, der gør sig inden for den politiske kommunikation.

Before and after Dark

Der er to verdener på Bornholm:  Folkemødet Before Dark and After Dark:

Before Dark er det formelle arbejde. Her kæmpes der om at afholde det mest spændende debatmøde med de mest interessante talere/oplægsholdere. Det er en klassisk battle på ord og tal.

Det handler om at teste synspunkter og forsøge at sætte dagsorden. Den reelle effekt er nok lidt svær at måle, men følelsen af at være med er vigtig.

After Dark er tiden til det uformelle og det mest vigtige. At gnubbe skuldre med MF’ere, spindoktorer, journalister og lobbyister. Et godt gammeldags magtgruppeknald. Det skal man bestemt ikke kimse af. Her laves der utraditionelle (og traditionelle) alliancer.

Er det strategisk lobbyisme?

Det er vigtigt at huske på, at det strategiske public affairs arbejde sker i fredstid og via et systematisk vedvarende strategisk stykke arbejde på mange fronter. At tro man kan sætte en langsigtet strategisk dagsorden og lige klappe et par lovforslag af på Bornholm er temmelig naivt. Men på Folkemødet kan der sås frø og testes argumenter, som senere hen kan blive meget værdifuldt og nyttigt.

Fremtiden for Folkemødet?

Folkemødet trænger nok til, at der bliver sat et par markante dagsordener derfra. Man kunne for eksempel vælge at sætte en række emner til debat, og lade det styre linjerne i de mange telte.

Og så er der selvfølgelig den generelle kritik af, at folket mangler på folkemødet. Det er en kritik, som er delvis rigtig. Det er lidt en Roskildefestival for politikere, journalister og lobbyister. Det store folkelige gennembrud ville være kærkomment.

Det bliver interessant at følge om flere private virksomheder vil begynde at søge mod Folkemødet. Indtil videre har det været domineret af interesseorganisationerne. Men i takt med at de er blevet større og større – eksempelvis DI – er det blevet mere og mere vanskeligt at rumme alle ønsker fra de små til de store virksomheder. Derfor ser vi nu en udvikling, hvor de store virksomheder er blevet mere og mere professionelle. Måske vil de også så småt begynde at have deres egne telte og egne arrangementer.

I fremtiden kommer vi også til at se flere lobbyindsatser, der bygger på tunge, evidensbaserede analyser lavet af videnstunge analysevirksomheder –  eksempelvis DAMVAD.

Men mon ikke der bliver præsenteret en eller to nye analyser under Folkemødet. Eksempelvis om produktivitet, vækst og grøn energi.

Lad legene begynde.

Advertisement
Tagged with: , , , ,
Lagt i Politik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier
%d bloggers like this: