Sammen med en række andre forældre har jeg stillet mig selv spørgsmålet:
Hvorfor skal vi bruge københavnernes penge på overadministration og operahus, når vi ikke har råd til at give vuggestuebørnene morgenmad?
Sidste år hang Frank Jensens valgplakater overalt i København. De talte alle sammen om respekt. Respekt for Københavnerne, respekt for byen og respekt for byens børn.
Budgetforhandlingerne er næsten slut, og i skrivende stund er det med et udspil om at skære 300 millioner kroner på byens dagsinstitutioner. Det kommer til at gå ud over børnenes voksenkontakt, deres muligheder for at komme på udflugt, pladsen på de i forvejen trange stuer, antallet af hænder til at skifte bleer, ja selv børnenes morgenmad skal der skæres i.
For os københavnske forældre og skatteydere ser det ud som om, at Frank Jensen respekterer politiske rævekager og magistratstyret langt mere end de københavnske børn. Når vi kigger på kommunens budget, er der nemlig en del prioriteringer, som vi har svært ved at forstå.
Københavns kommune har for eksempel landets dyreste administration. Sidste år anslog Rambøll Management i en intern konsulentrapport til kommunen, at man alene ved at sammenlægge forvaltningernes administrative støttefunktioner som journalisering, lønadministration og juridiske opgaver kunne spare 177 millioner kroner.
Og hvorfor nøjes med det? Frank kunne jo også lukke Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvis kerneopgaver ligger mindst lige så godt i Social- og i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det ville spare kommunen for minimum 50 millioner kroner og ville højest kunne mærkes i det politiske spil om antallet af borgmesterposter.
Som københavnere har vi heller aldrig haft nogen særlig glæde af lokaludvalgene, som har meget lille folkelig forankring og for små budgetter til at markere sig. Det vil nok gøre ondt på Franks lokale partiforeninger, men man kunne spare 55 millioner kroner ved at lukke dem.
I de sidste år har kommunen desuden brugt 200 millioner kroner på eksterne konsulenter – mon ikke der kunne spares i hvert fald 30 millioner på det budget om året?
Man kan også undre sig over, at Teknik- og Miljøforvaltningen har haft råd, tid og lyst til at engagere sig i hundedyre prestigeprojekter som brintbiler, store PR-kampagner, cykelkonferencer, parkeringsprojekter, ja sågar en fodgængerpolitik! Vi tror, at der snildt kan spares 50 millioner på Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget, som er på over 800 millioner kroner.
Og endelig, Frank, hvorfor skal Operahuset have 46 millioner om året af Københavns kommune? Det er vel hele landets operahus? De penge kunne bruges bedre ved at sikre, at byens børn havde mulighed for at komme på skovtur eller se et museum en gang imellem.
Respekt for københavnerne betyder særligt i en krisetid, at Frank som overborgmester prioriterer kommunens kerneopgaver. Netop derfor skal Frank finde de nødvendige besparelser i hans syv forvaltninger fremfor i vores børns daginstitutioner. Og Frank – du har faktisk de penge.
Johanne Mygind, mor til Ezra på tre år.
Simon Holmen Reventlow Clemmensen, far til Signe på et år.
Mathilde Thornberg Djervad, mor til Aske på to år.
Elsebeth Hagen, mor til Bastian på tre år og en nyfødt pige.
Kåre Bach Kristiansen, far til Jonathan på to år og med en lille pige på vej.
OBS – sidste nyt er at Venstre har forladt forhandlingerne. Det er lidt uvant at være enige med dem.
KaareLBK 
Vel talt!!!!
Kære Kåre og jer andre
Tillykke med sejren – I fik pengene!
Men ikke tillykke med jeres argumentation. Og selvom I har fået det, som I ville, vil jeg stadig kommentere.
Jeg blev gal i går. Først blev jeg gal over de kommentarer, der fulgte linket “For børnenes skyld”, “Stop massakren” og “tving os ikke over i privatskoler eller ud af byen” og senere blev jeg gal, da jeg læste i indlægget.
Lad os lige få det på det rene, at der selvfølgelig skal være ordentlige daginstitutioner. Ligesom der skal være ordentlige plejevilkår for ældre, ordentlige institutioner og tilbud til handikappede og ligesom der skal være en ordentlig infrastruktur og kulturelle tilbud – tilbud til alle københavnere.
Men derfra og så til udelukkende at argumentere følelsesladet og stærkt overdimensioneret, fordi jeres børn risikerer at blive ramt, der er der langt. Og jeg savner desværre seriøse saglige argumenter i bloggen.
Alene det faktum, at I kan gå helt i spasmer over, at morgenmaden måske bliver fjernet i vuggestuerne – en massakre? Jeg kan komme i tanke om mange ting, jeg hellere vil bevare end morgenmad til vuggestuebørn.
Fint, hvis der kan blive sparet på administrationen – det er jeg overbevist om, at der kan de fleste steder – og også hurtigt. Men så kom med rigtige forslag i stedet for at foreslå en forvaltning nedlagt for at skaffe besparelser næste år.
Jeg er efterhånden meget træt af, at forældre og pædagoger stort set blindt protesterer mod alle ændringer, der har med børnetilbud at gøre. At det altid fører til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer. At selv besparelser på administration udblæses som katastrofale forringelser af børnenes vilkår. Og at det vurderes at være tilstrækkeligt, at nøjes med at bruge argumentet – “for børnenes skyld”.
Så tillykke med sejren – der er også cornflakes næste år. Men vil I ikke være så søde at komme med saglige argumenter næste gang, der bliver truet med besparelser. For single 33-årige kvinders skyld.
Kære Pernille
Protesterne sker ikke i blinde -ikke engang stort set i blinde, som du fremfører. Protesterne kommer fra en bred og enig flok af fagpersoner (pædagoger, organisationer, forskere) og forældre, som ser katastrofale følger af planerne for besparelser. Det er desværre politikerne, som handler i djøficeret blinde.
Iøvrigt underligt som du bagatelliserer vigtigheden af at et lille barn kan få morgenmad i institututionen, hvor det afleveres tidligt for at dets mor og far kan komme på arbejde. Danske børn har verdensrekord i antal timer de opholder sig i en institution. Det er vel ikke for meget forlangt at børnene får noget mad?? Eller hvor er vi henne??????
Der er vist i øvrigt ikke meget at sige tillykke over i budgetforliget:-(
@ Pernille
Jeg er faktisk utroligt enig med dig. Et langt stykke hen af vejen. Men jeg undrer mig en del over, at du kan blive sur over vores argumentation.
Jeg forstår ikke, at København skal hælde over 50 mio. i et operahus.
Jeg forstår ikke, at København skal have en fodgængerpolitik.
Jeg forstår ikke, at København skal have en Teknik- og Miljøforvaltning med et driftbudget på næsten 800 mio. kr.
Jeg forstår ikke, at alle forvaltninger skal have deres egen administration og kommunikationsenheder.
Og sådan kan jeg faktisk blive ved. Uden at blive skinger i stemmen.
Prøv at kigge på Århus. I den her omgang sagde de: Nu må vi vende blikket indad og spare på administration. Du kan da ikke mene, at Kbh ikke kan gøre det samme?
Jeg synes faktisk ikke, at single københavnere bliver forbigået endsige forfordelt. Men jeg synes faktisk helt generelt, at forældre får mindre og mindre for flere og flere penge. Det betyder helt konkret, at børnefamilierne drives ud af byen.
Det handler jo ikke kun om morgenmad i vuggestuerne. Det handler om et helt generelt billede. Det handler om at selv små børn skal komme godt igang, hvis de skal blive til det råstof, som vi tilsyneladende skal bygge vores samfund på. Og her tænker jeg sgu ikke på min lille Jonathan. Han har to ressourcestærke forældre, der godt kan argumentere, gå ind i bestyrelsesarbejde. Det er jo alle de andre. Dem der ikke får morgenmad eller ro derhjemme.
Endelig synes jeg faktisk, at vores argumenter er saglige. Endda meget saglige. Det handler jo om prioriteringer. Det gør politik altid.