Mad og børn er sprængfarligt sammen

Hvis du har børn i institutioner, ved du allerede nu, hvad jeg adresserer her.

Det er slut med madpakken, og i stedet får vores små præmiepoder nu mad i institutionerne. Det er en sprængfarlig cocktail. Siden ruder konge var knægt og da vi stadig mente, at Stein Bagger var en superiværksætter, har mad og børn altid haft evnen til at bringe alle sind i kog.

Denne dag er ingen undtagelse.

Afvist efter fire dage

Dagens Berlinger er først med historien om hvordan børn, forældre og pædagoger afviser den nye mad. Altså den mad, som da journalisten skrev sin historie, var blevet leveret maksimalt FIRE gange. Havde det været et forskningsresultat, var vedkommende blev indberettet til Udvalget for Videnskabelig Uredelighed. Misforstå mig ikke – der skal bestemt være fokus på kvaliteten, og madordningen skal evalueres. For det handler jo om vores små, og deres velbefindende, som det drejer sig om. Men kunne ordningen da ikke lige få lov at komme igang?

De voksnes forbandede pligt

Børn er kræsne (det ved jeg fra eget spisebord), men de voksne (både. pædagoger og forældre) har en hel særlig rolle i disse første uger med en ny madordning. Det handler om at servere maden ordentligt og med en positiv historie. Ikke noget med “har de nu puttet dressing på ægget”. Der er forhåbentligt mange som tænker over det, og bidrager til den gode historie om maden. Men der er helt sikkert også mange, der slår den kritiske automatpilot til. Eksempelvis Københavns Forældre Organisation (KFO), hvor bestyrelsesmedlem Nina Reffstrup vil have løst problemet med det samme. Denne udmelding blev dog modificeret af formand Lars Klingenberg, der klogt nok mente, at nu måtte ordningen lige igang. Naturligvis er det godt, at nogle råber vagt i gevær. Men behøver det at være så forudsigeligt og tidligt?

Børn afviser stort set altid forandring med mindre vi voksne hjælper dem. Det er særligt vigtigt med mad.

Ville det have været bedre med nye køkkener og kokke i alle institutioner? Ja bestemt. Men det kan ikke lade sig gøre. Derfor er der skabt så god en model, som overhovedet muligt, og som Københavns Madhus og et stort team af eksperter står som garanter for. Hvis ikke vi bakker op om den,  kan vi lige så lukke den ned igen. Og det ville være synd – særligt for børnene.