Når jeg tænker tilbage på fredag for en uge siden, hvor jeg besluttede mig for at føre en dagblog, mens fruen var i Vietnam, var mit hoved fyldt med nogle helt andre tanker, end dem som har præget bloggen i de sidste 7 dage. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at den skulle handle om almindeligheder som syge børn og forældre. Nuvel nogle gange er man ikke helt selv herre over hvad der sker i dagligdagen. Til gengæld skriver man tit om det, der sker i hverdagen.
Der har ikke været mange store overvejelser, faglige input, kloge tanker, men jeg har vel egentligt nok fulgt min grundtanke med forsøget: Hver dag vil jeg bruge en halv times tid på at fundere over dagen, og prøve at gengive lykker og ulykker, sjovt og dumt, stort og småt.
Nu lakker det så mod enden. Fruen lander i morgen tidligt fra Vietnam. Og jeg regner med at tage en uges ferie. Eller måske bare en lur? En lur ville være godt.
Jeg havde naturligvis ikke klaret sagerne uden god hjælp:
Dagens kommunikation: ”Undskyld, det var ikke os. Vi havde intet med det at gøre”. Sådan siger lederen af Henning Larsens tegnestue, og tilføjer dermed endnu et pinligt kapitel til en skidt historie. Alle er tabere.
Dagens politik: EU giver genbrugspenge til klimaet. Og er ikke for beskedne til at rose sig selv. Flot…
Dagens Vietnam: Og kys. Både skrå og lige.
Dagens smutter: Blev nødt til at tage hjem og passe børn inden der blev serveret kage på kontoret. Dammit…
KaareLBK 
Tak for underholdende læsning – og hvor er det sjovt, at sønnike er en lyshåret version af sortsmudskede Kåre K 😉
Og det med kagen må da være ugens smutter. Rygtet (på intranettet) vil vide, at det var en vældig god kage…
Ja – den var helt gal. Men helt generelt er jeg meget uheldig med kontorkage. Jeg er jo ikke herinde om torsdagen, og folk har fået den uvane at servere kage utroligt sent, og der har mit hoved som regel givet op, og er gået hjem sammen med resten af min krop. Når du kommer ind og viser RobOtto frem, så gør det om formiddagen – please.