Kåre K alene hjemme. Dag 6.

Jeg troede mit forsøg med dagbloggen skulle handle om politik, kommunikation, strategi, mad, fodbold, hovedpine og så måske lidt børn. Nu har den stort set ikke handlet om meget andet end børn, sygdom og lidt mere sygdom.

Jeg kan med det samme afsløre, at Dag 6 ikke bibringer noget nyt i den retning. Ganske som jeg varslede tidligere på dagen, er begge børn nu syge. Så vi måtte ringe til akutvagten. Heldigvis var der stor forståelse for alenefar med to syge børn og fruen i Vietnam. Afsted til lægen kl. 15. Og her fandt vi frem til, at Jonathan har mellemøre betændelse udover almindelig forkølelse og feber, og nu er han på penicillin. Den store pige har eksem og blussende røde kinder, måske lussingesyge. Festen fortsætter bare ufortrødent.

Tak til mor

Som alle store mænd er jeg heller ikke bange for at indrømme, at der står en stærk kvinde bag. Normalt er det fruen, men i denne omgang er det min mor, som har leveret en jätte indsats i de sidste fire dage, og også redder mig i mål i morgen.

Jeg må bo i Danmark!

Jeg ku’ ikke dy mig, og testede derfor mig selv på indfødsretsprøven. Og lykkeligvis efter 20 år i det danske uddannelsessystem, bestod jeg. Og med glans hvis jeg selv skal sige det.

Dagens kommunikation: Lars Løkke: ”Jeg mødte ham som kulturperson og religiøs leder. Nu er jeg jo ikke selv buddhist, og af den grund har jeg ikke noget særligt behov for at møde han igen” – Nårh… Det er derfor. Jamen så forstår jeg det meget bedre…

Dagens politik: Danmark sætter standarder for klimapolitik, men det skal vi nu ikke være alt for stolte af.

Dagens hoved: Efter et tiltagende pres er der igen lettet på låget, og meget tyder på, at jeg slipper for hovedpine i den her omgang.

Dagens Vietnam:Meget stor seng her. Og kolde tæer”.

Dagens smutter: Testede Riccos kaffebar på Stefansgade efter opfølgningssamtale i Jobcenteret på Baldersgade, og det er en dumper. Alt alt for varmt gruppehoved giver brændt espresso. Og det smager sgu ikke godt. Bvadr.

Dagens fodbold: Årh hvad… Kan du huske Paul Mariner? Sejt langt garn og masser af mål for Ipswich. Nu er han manager for Plymouth Argyle. Årh snif…

Advertisement
Lagt i Hjernerystelse, Kommunikation, Politik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier
%d bloggers like this: