Banale bøger kan også læses

Posted on oktober 16, 2009 by Kåre K — 3 kommentarer

Nogle gange læser man en banal bog. En af dem, som ikke nødvendigvis ligger fremme, så alle kan se og kommentere den. Du ved – ‘ih læser du den. Den rystede også mig’.

Jeg har læst en af de banale bøger. Og jeg kan også godt se, hvorfor jeg fik den i hånden. Bogen hedder Gaven og er skrevet af Spencer Johnson (ham med Hvem har flyttet min ost – i øvrigt en fantastisk titel).

Bogens hovedpointe falder i tre spor: Vær til stede i nuet – Lær af fortiden – Planlæg fremtiden.

Og ja – det er helt vildt banalt. Men hånden på hjertet – hvor mange af os gør det i virkeligheden? Min vurdering er, at de fleste af os føler os for kloge til at overhovedet at ville overveje sådan noget humanist-sludder. Eller som min kloge kollega Katrine sagde det: Det står på side 1 i Psykologibogen. Og dermed behøver vi ikke at tage notits af det.

Men som en person, der oplevede på et splitsekund at få rykket tæppet væk under mig, gav den banale bog god mening. Jeg kan stort set nikke genkendende til alt, hvad der beskrives i bogen.

Du skal huske at fokusere på det, der er lige nu. Du skal lære af fortiden og ikke leve i den. Du skal planlægge fremtiden og gøre noget ved det nu.

Og nej – bogen går ikke over i historien som en af de bedste bøger jeg har læst. Men indimellem har lidt også ret.

Lagt i Bøger

7 måneder senere

Posted on oktober 15, 2009 by Kåre K — 12 kommentarer

Mit navn er Kåre. Jeg er 36 år gammel og går til neuropsykolog. En bold, en fodboldkamp, et forbandet uheld tildelte mig for 7 måneder siden en svær hjernerystelse.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg har haft smerter som ikke kan beskrives men kun opleves. Både fysiologiske og psykologiske. Jeg er en belastning for min familie, mit arbejde og mig selv. Gode mennesker vil straks tale mig midt imod. Og det er da måske også en sandhed med visse modifikationer. Sagen er bare den, at det er sådan, jeg oplever det. Det er sådan, jeg føler det. Og hvis jeg føler det, må det jo være rigtigt – ikke?

Det var bare en let hjernerystelse. Tag du hjem igen. Gå til din praktiserende om en lille uge. Du er snart på benene igen. Men det var jeg bare slet slet ikke. Hukommelsestab på både kort og lang sigt. Gentog det samme spørgsmål hver 10. minut i flere timer. Du har en svær hjernerystelse. Tag du hjem i morgen.

Halvanden måneds fuld sygemelding. De første fjorten dage var jeg stort set ude af stand til at gå. Måtte spise sovepiller for at kunne sove om natten. Det blev da heldigvis bedre.

Første neurologiske undersøgelse var den 17. april på Privathospitalet Danmark via sundhedsforsikringen på mit arbejde. Sådan set en succes. Du bliver rask igen. Det er bare et spørgsmål om tid. Begejstret laver jeg en plan for at komme i gang med at arbejde. Deltid fra 1. maj – det skal nok blive godt.

Det blev det bare ikke rigtigt. Jeg gjorde ihærdige forsøg, men jeg var og er bare ikke, den jeg var. De mentale smæk var jeg sgu ikke forberedt på. Jeg har altid anset mig selv for at være en, som ser udfordringer med løsninger – ikke problemer. Glasset er halvt fyldt og ikke halvt tomt. Men nu har jeg oplevet udsving så voldsomme, at jeg næsten blev bange for mig selv.

Anden neurologiske undersøgelse var 14. maj på Riget. Endnu en principiel succes. Du bliver rask igen. Det er bare et spørgsmål om tid. Denne gang dog en lidt mere specifik udmelding. Det kommer til at tage mellem to uger og to år…

Tredje neurologiske undersøgelse var 14. august på Riget. Vi kan ikke gøre mere for dig rent fysiologisk. Vi henviser dig til en neuropsykologisk vurdering. Denne viste, at jeg er på rette vej. Jeg bestod, om man så må sige. Der er ikke nogen skade på hjernen. Der er ikke nogen opgaver, som jeg ikke kan løse. Problemet er bare, at jeg ikke kan løse mange udfordringer af gangen.

Der er nu gået 7 måneder, og i stedet for at kigge tilbage, kigger jeg nu mere og mere frem. De gode dage har udkonkurreret de dårlige dage. Jeg kan arbejde på halv tid – vel at mærke uden at blive lagt ned af hovedpine. Og det er et kæmpe fremskridt. Nuvel – der er stadig noget vej inden jeg er på fuld styrke. Men den styrke jeg har nu, får ingen lov til at tage fra mig.

Mit navn er Kåre. Jeg er 36 år og går til neuropsykolog. Jeg er blandt de få, som har langvarige gener efter en hjernerystelse. Jeg har mere hovedpine end de fleste.

Jeg er en anden end den jeg var. Jeg bliver en anden end den jeg var. Jeg bliver mere og andet end den jeg var. Det tror jeg på  – nu.

Lagt i Hjernerystelse

Er du en gemmer eller en deler?

Posted on oktober 14, 2009 by Kåre K — 1 kommentar

Du kan helt sikkert huske dem fra din tid i folkeskolen, gymnasiet, universitetet – eller hvilken slags skole du nu har gået på.

Dem, som gemmer på de gode pointer. Fordi de regner med, at det bliver dét, som kommer til at stille dem særligt godt til eksamen. Det er de samme mennesker, som ikke tilbyder råd og hjælp, fordi de er bange for, at det ikke kommer igen.

Jeg tror på, at den type af mennesker bliver kæmpestore tabere efterhånden som de sociale medier får større og større betydning. De tror fejlagtigt, at det drejer sig om at beholde viden, for så er man klogere end den anden. Intet kunne være mere fejlagtigt. Du skal dele for at vinde.

Du bliver klogere ved at dele viden. Du udvikler dig ved at få modspil. Jeg har i mange år benyttet dele af et kinesisk ordsprog om Ægget og Idéerne: Hvis jeg giver dig et æg og du giver mig et æg. Så har vi begge ét æg. Hvis jeg giver dig en idé og du giver mig en idé – så har vi begge to idéer.

Er du en gemmer – bliver du en taber. Er du en deler – bliver du en vinder.

Det tror jeg på…

Tagged with: , , ,
Lagt i Uncategorized

Fortsat Rød stue i Kbh, Bo Asmus sat på plads og Frankie-Boy crooner

Posted on oktober 8, 2009 by Kåre K — Skriv en kommentar

Det har været en god uge for Frank Jensen og en ualmindelig skidt uge for Bo Asmus (uanset hvor meget han vil spinne den politiske aftale med S og EL). Frank Jensen suser mod overborgmesterkontoret. Den røde blok er samlet, og vil kunne føre en skarp fælles kampagne.

Nogle i SF må ærgre sig

Bo Asmus er ugens helt store taber. I et angreb af storhedsvanvid (berettiget eller ej) ville han være overborgmester. Selv om hverken hans egne vælgere og københavnerne ville vide af ham på den post. Villy Søvndal blev overrasket og kunne ikke gøre andet end at bakke sin borgmesterkandidat op. Men – de kom hurtigt på andre tanker inde på Christiansborg. Med det nye partnerskab Villy og Helle i front for den røde blok landspolitisk, så er det en umulighed at S og SF skulle udkæmpe en kamp i hovedstaden. Derfor blev Bo Asmus – ganske logisk – sat på plads, og måtte tirsdag aften trække sig igen. At han så forsøger at spinne det således, at han var den store og gav plads, giver jeg ikke mange sure sild for. Bo Asmus træder i firkanter, som det hedder i cykelsproget.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over hvordan det var gået med Anne Baastrup som SF’s spidskandidat. I mine øjne skød SF’erne i Kbh sig selv gevaldigt i foden, da de fravalgte den landskendte forkæmper for en retspolitik og de svage i samfundet. Anne Baastrup ville aldrig hoppe fra den ene mening til den anden, som Bo Asmus efterhånden har gjort til en specialitet. Hvis Anne Baastrup var blevet valgt, så ville Ritt formentligt også være blevet, og hvem ved måske Marianne Jelved så alligevel havde fundet interesse for hovedstaden. Se det kunne have været sjovt. København regeret af ”Le vecchie signore”. Men sådan skulle det jo ikke gå.

Hovedstad bliver forsmag

Tilbage står den røde blok samlet og styrket. Oppositionen har intet at byde på. For med al respekt for Mogens Lønborg og Pia Allerslev  er de ikke ligefrem nogle profiler, som man skærer sig på. Vi vil se Helle og Villy være meget aktive i København, som en forsmag på det opgør, der skal udspille sig landspolitisk. Venste og Konservative kan meget vel komme til at betale dyrt for ikke at bruge hovedstaden til noget som helst.

Tagged with: , , , , , , ,
Lagt i Politik

Hvorfor skulle han udskrive valg?

Posted on oktober 7, 2009 by Kåre K — 3 kommentarer

Jeg trættes, når oppositionen (om den så er blå eller rød) hvert år til Folketingets åbning bjæffer og råber op om udskrivelse af valg. Det skete naturligvis også i år, hvor den røde blok anført af Helle og Villy i meningsmålingerne er snublende nær de eftertragtede ministertaburetter. Faktisk så tæt at Pia K har valgt at melde ud, at hun da godt kan samarbejde med den røde blok.

Men selvfølgelig udskrev Statsministeren ikke valg i går. Det er der mindste tre grunde til:

Søren Gade

Søren Gade er helt nede og bide. Forsvarsministeren er et af Lars Løkkes allervigtigste kort. Han er saglig, faglig og folkelig på én og samme tid. Han er vel nærmest det tætteste vi kommer på en ’Anker i vor tid’. Søren Gade er udover at være vellidt i stort set hele det politiske spektrum, også kendt for at være faglig dygtig, og orkestrerede et bredt forsvarsforlig på et uhyre svært tidspunkt, hvor Danmark er i krig.

Lars Løkke går ikke til valg med en svækket Søren Gade.

Skat

I løbet af 2010 begynder skattereformen at give danskerne flere penge mellem hænderne. Det vil få betydning for danskernes stemmepræferencer. Givet er det, at Helle og Villy vil tale om rødvinsreform og ufinansierede skattelettelser. Lars Løkke vil på den anden side kunne pege på, at en meget stor del af den røde bloks vælgere rent faktisk betale topskat, og at han derfor hjælper dem til at få flere penge mellem hænderne. Det bliver meget afgørende for Lars Løkke om det vil give mere efterspørgsel og ’sætte gang i hjulene’. Skattereformen kan sagtens give politisk bagslag, men statsministeren har reelt ikke noget valg end at håbe og vente.

Lars Løkke går ikke til valg uden, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne.

Tid til at regere

Lars Løkke har ikke leveret varen endnu. Han er blot en vikar. Han fortsætter jo bare Anders Foghs stil. Det har ikke skortet på hårde bedømmelser af Lars Løkke. Mange af dem er givetvis rigtige, og det betyder at Statsministeren står svagt. Han har simpelthen brug for at levere politiske resultater, og gerne nogen som danskerne kan mærke og se. I efteråret kommer der et nyt bredt transportpolitisk forlig, der kan give Lars Barfoed genoprejsning. Det kan give positive effekter for hele regeringskollektivet, at man går i gang med at bygge en helt ny jernbane. Der skal afholdes klimatopmøde i København, og man kan blive ved.

Lars Løkke går ikke til at førend han kan sætte nogle flueben i Lovkataloget, og han kan fremvise nogle resultater.

Alt det her ved oppositionen forhåbentligt godt. Personligt bliver jeg bare så træt, når politikere i forsøget på at markere sig taler imod bedre vidende. Men måske er det det eneste de har? Danmark er regeret på et smalt flertal. Regeringen erobrer midten, og indtil videre er der ikke meget udfordring fra den røde blok. Reformer skal vi kigge langt efter. Hvor skal frelsen komme fra?

Tagged with: , , , ,
Lagt i Politik

To måneder

Posted on maj 12, 2009 by Kåre K — Skriv en kommentar

To måneder kan gå hurtigt.
To måneder kan gå langsomt.

To måneder er der gået siden jeg under temmeligt uheldige omstændigheder pådrog mig en svær hjernerystelse. Der er ikke meget positivt at fortælle, og jeg kan udmærket godt forstå de mennesker, hvor hjernerystelsen fører til en depression. Heldigvis er jeg en rimelig glad tosse, og har god støtte fra familie.

Men prøv lige at lege med en gang:
Forestil dig at du ikke længere kan gå, løbe, læse, lege og koncentrere dig, som du plejer. Du begynder at glemme ting, som du ellers aldrig glemmer.

Det er skrækkeligt – intet mere intet mindre…

Lagt i Hjernerystelse
Kategorier