Hvorfor skulle han udskrive valg?

Jeg trættes, når oppositionen (om den så er blå eller rød) hvert år til Folketingets åbning bjæffer og råber op om udskrivelse af valg. Det skete naturligvis også i år, hvor den røde blok anført af Helle og Villy i meningsmålingerne er snublende nær de eftertragtede ministertaburetter. Faktisk så tæt at Pia K har valgt at melde ud, at hun da godt kan samarbejde med den røde blok.

Men selvfølgelig udskrev Statsministeren ikke valg i går. Det er der mindste tre grunde til:

Søren Gade

Søren Gade er helt nede og bide. Forsvarsministeren er et af Lars Løkkes allervigtigste kort. Han er saglig, faglig og folkelig på én og samme tid. Han er vel nærmest det tætteste vi kommer på en ’Anker i vor tid’. Søren Gade er udover at være vellidt i stort set hele det politiske spektrum, også kendt for at være faglig dygtig, og orkestrerede et bredt forsvarsforlig på et uhyre svært tidspunkt, hvor Danmark er i krig.

Lars Løkke går ikke til valg med en svækket Søren Gade.

Skat

I løbet af 2010 begynder skattereformen at give danskerne flere penge mellem hænderne. Det vil få betydning for danskernes stemmepræferencer. Givet er det, at Helle og Villy vil tale om rødvinsreform og ufinansierede skattelettelser. Lars Løkke vil på den anden side kunne pege på, at en meget stor del af den røde bloks vælgere rent faktisk betale topskat, og at han derfor hjælper dem til at få flere penge mellem hænderne. Det bliver meget afgørende for Lars Løkke om det vil give mere efterspørgsel og ’sætte gang i hjulene’. Skattereformen kan sagtens give politisk bagslag, men statsministeren har reelt ikke noget valg end at håbe og vente.

Lars Løkke går ikke til valg uden, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne.

Tid til at regere

Lars Løkke har ikke leveret varen endnu. Han er blot en vikar. Han fortsætter jo bare Anders Foghs stil. Det har ikke skortet på hårde bedømmelser af Lars Løkke. Mange af dem er givetvis rigtige, og det betyder at Statsministeren står svagt. Han har simpelthen brug for at levere politiske resultater, og gerne nogen som danskerne kan mærke og se. I efteråret kommer der et nyt bredt transportpolitisk forlig, der kan give Lars Barfoed genoprejsning. Det kan give positive effekter for hele regeringskollektivet, at man går i gang med at bygge en helt ny jernbane. Der skal afholdes klimatopmøde i København, og man kan blive ved.

Lars Løkke går ikke til at førend han kan sætte nogle flueben i Lovkataloget, og han kan fremvise nogle resultater.

Alt det her ved oppositionen forhåbentligt godt. Personligt bliver jeg bare så træt, når politikere i forsøget på at markere sig taler imod bedre vidende. Men måske er det det eneste de har? Danmark er regeret på et smalt flertal. Regeringen erobrer midten, og indtil videre er der ikke meget udfordring fra den røde blok. Reformer skal vi kigge langt efter. Hvor skal frelsen komme fra?