Politiken har nu over to dage jagtet de nyansatte i Frank Jensens overborgmestersekretariat. Igår kom afsløringen og idag fik de så eksperterne på banen. Jeg synes ærligt talt, at det er en kende patetisk. Det har altid været sådan, at borgmestrene i sagens natur ansætter folk, som de kender (eksempelvis fra kampagne eller tidligere stillinger). Samtidig bør det efterhånden stå lysende klart, at Københavns Rådhus burde skifte navn til Københavns Rådne Hus. Det vi har set i løbet af igår og idag, er blot en lille forsmag på, hvad der venter de nye borgmestre og deres ansatte. Og hvis Frank Jensen troede, at han ville få arbejdsro, har han vist fået det første svar nu.
Men hvorfor?
Men lad os lige gå bag magtmisbruget, som Politiken pisker sig selv op til at benævne det (med eksperterne bag sig naturligvis). To ting gør det interessant: For det første er historien givetvis plantet af den borgerlige opposition eller af deres sympatisører. De har sikkert glemt, at de havde magtfulde borgmestre såsom Søren Pind gjorde han præcis det samme, og havde to kendte liberalister ansat (den ene som pressechef og den anden som politisk konsulent). Klaus Bondam har ligeledes haft kendte Radikale ansatte. Sjovt nok har Pia Allerslev heller ikke den store lyst til at kommentere. Hvorfor mon? Fordi det er en non-historie.
For det andet er det interessant, at det er Politiken, der er vagt- og jagthund. Det skulle vel aldrig have noget at gøre med, at Berlingske Tidende har leveret pressecheferne til både Frank Jensen og Anne Vang? Det vil avisen selvfølgelig afvise blankt. Men du må kalde mig Tøger i en hel uge, hvis de havde jagtet historien på samme vis, hvis de selv havde leveret medarbejdere. Ret skal naturligvis være ret. Politiken skælder ikke ud over valg af pressechef. Men det får mig nu ikke til at skifte mening.
For Frankie-boy har det været lektie nummer 1 på Rådhuset. Og mon ikke man alligevel er lidt træt, at man ikke slog jobbene op på de kendte kanaler for den slags.
KaareLBK 
Jo, lur mig om ikke Frank er lidt træt af at lave sådan en fodfejl. Men nej, det ændrer ikke på at historien er patetisk og at det bestemt ikke klæder Politiken at fare ud med den. Og Rådhuset? Tja, det er Rådhuset.
Da Fogh Rasmussen kom til fadet for 8 år siden slog han sig op op, at socialdemokraternes kammerateri i forvaltninger, råd og kommisioner skulle fejes af banen!? Efterfølgende er samtlige forvaltninger systematisk blevet udstyret med regeringsvenlige og pinpointede embedsmænd. der er flere råd og kommisioner end der nogensinde har været før, alle til hobe udstyrede med regeringsvenligt “personale”. At det eventyrlige hykleri, ikke for længst har fået Pinocchio journalisterne til at klippe snorene og dybdebearbejde dette stykke folkeforførelse, er vel et udtryk for den kritiske journalistiks habitus! Men at Politiken så går regeringens/højrefløjens ærinde omkring Frank Jensen, er direkte klam politisk iournalistik!
At borgmestre (og andre politikere) altid har gjort sådan, gør det vel ikke mindre kritisabelt. De politiske partier får jo netop offentlig støtte for at kunne aflønne deres eget personale. Offentlige stillinger bør altid gå til de bedst kvalificerede og ikke til “kammerater” som Bjørn Lomborg, Henning Christophersen, Jens Kramer Mikkelsen, Mogens Camre, tidligere spindoktorer og så videre. Men bare rolig, fodfejlen skal nok være glemt inden næste valg!
@ Lars – er helt enig. And we ain’t seen nothing yet.
@ Kenneth – ja nogle burde regne det hele igennem. Jeg har altid ment, at det var blødt at begive sig ud af den vej, som Fogh-regeringen gjorde i sin tid. For det er nemlig hyklere, og stik imod almindelig sund fornuft.
@ ghettodjoe – jeg er i udgangspunktet enig i, at stillinger altid skal gå til de mest kvalificerede. Indimellem er det bare sådan, at de mest kvalificerede deler overbevisning med arbejdsgiver. I tilfældet med Københavns borgmestre mener jeg sådan set ikke, at der er noget at udsætte på medarbejdernes kompetencer. Snarere tværtimod. Nogle af de andre folk som du nævner, tør jeg ikke udtale mig om. Men ja – indimellem kan man godt undres…