No pain – no gain

For mange år siden løb jeg et halvmaraton i Københavns gader. Pludselig piskede en langhåret mand forbi med en t-shirt, hvor der stod ’No pain – No gain’. På sin vej forbi mig nåede han også lige at brøle ’YEEEEAAAHHH’ til et forskrækket og lidt forkølet sambaorkester.

Nu har jeg aldrig været tilhænger af den slags absolutismer, men på en dag som i dag, må jeg sætte min lid til at tåbelige udsagn også har sin ret. For jeg skal godt nok gå megen smerte igennem med min forbandede hjernerystelse. Og i dag har ellers været en god dag. Den skizofrene oplevelse af en dag hvor man kan være helt på toppen og helt nede i kælderen, vil jeg på et senere tidspunkt behandle her på bloggen.

Ny behandling – nye smerter

En af mine gamle venner er fysioterapeut og han kontaktede mig for over en måned siden. På det tidspunkt kunne jeg overhovedet ikke overskue en behandlingsform mere. Men efter noget tid insisterede han igen, og denne gang var der mere overskud på min konto til at forsøge det. Sagen er nemlig, at hovedpinen forbundet med en hjernerystelse sagtens kan udvikle sig til at sidde i musklerne i kæben, skuldre, nakke og ryg.

Han advarede mig også inden vi gik i gang. Det her kommer nok til at give dig mere hovedpine, inden det giver mindre hovedpine. Og det kommer nok også til at gøre lidt ondt. Han underdrev ikke. Jeg har været stort ukampsdygtig siden kl. 16 – med alle de udfordringer det giver for en almindelig familiefar med børn.

Forsøget skal gøres

Tror min banale pointe er, at det skal prøves. Jeg er glad for, at min ven insisterede. Jeg er jo desperat for at få resultater. Helst hurtige resultater. Sagen er bare, at det også bliver belastende for familie, venner og arbejde. Her skal man forsøge at få det lange lys på. Det korte virker alligevel ikke. I hvert fald ikke lige nu.

Nogle gange gør det ondt. Det ville det gøre alligevel. Håbet er, at det skal hjælpe, reparere, fikse og helbrede. Og så man nogen gange tage imod nogle prygl. No pain – no pain.