Nogle gange læser man en banal bog. En af dem, som ikke nødvendigvis ligger fremme, så alle kan se og kommentere den. Du ved – ‘ih læser du den. Den rystede også mig’.
Jeg har læst en af de banale bøger. Og jeg kan også godt se, hvorfor jeg fik den i hånden. Bogen hedder Gaven og er skrevet af Spencer Johnson (ham med Hvem har flyttet min ost - i øvrigt en fantastisk titel).
Bogens hovedpointe falder i tre spor: Vær til stede i nuet – Lær af fortiden – Planlæg fremtiden.
Og ja – det er helt vildt banalt. Men hånden på hjertet – hvor mange af os gør det i virkeligheden? Min vurdering er, at de fleste af os føler os for kloge til at overhovedet at ville overveje sådan noget humanist-sludder. Eller som min kloge kollega Katrine sagde det: Det står på side 1 i Psykologibogen. Og dermed behøver vi ikke at tage notits af det.
Men som en person, der oplevede på et splitsekund at få rykket tæppet væk under mig, gav den banale bog god mening. Jeg kan stort set nikke genkendende til alt, hvad der beskrives i bogen.
Du skal huske at fokusere på det, der er lige nu. Du skal lære af fortiden og ikke leve i den. Du skal planlægge fremtiden og gøre noget ved det nu.
Og nej – bogen går ikke over i historien som en af de bedste bøger jeg har læst. Men indimellem har lidt også ret.
oktober 17, 2009 kl. 10:12 pm |
Hehe – det er faktisk min bedre halvdel der plejer at sige at tingene står på side 1 i psykologibogen. Og med det mener han, at det er så banal en lommepsykologisk pointe, at han ikke vil være bekendt at nævne den. Men som du selv siger – det banale kan virkelig være værd at huske på!
I øvrigt er ‘Hvem har flyttet min ost?’ en af den slags bestsellere, der lå 5 år på NY Times bestsellerliste og har helt sikkert gjort sin forfatter rig…
oktober 19, 2009 kl. 7:46 am |
Ja – det kom jeg også i tanke om bagefter. Men jeg tænkte, at det måske ikke forværrede pointen.