Som jeg skrev for et par dage siden, rummer koblingen mellem børn og mad virkelig meget sprængstof. Der blev sparet op fra slutningen af sidste uge, hvor Berlingske skrev om problemer med madordningen (efter sølle FIRE dage). Herfra blev der kun båret brænde til bålet. Og det blev så sandelig antændt i løbet af dagen igår og idag.
Der har været mange udmeldinger i de sidste par dage. Jeg vil i det følgende hjælpe jer lidt med at forstå, hvad de egentligt siger, og hvad der er oppe og nede i den her sag.
Min grundlæggende holdning, inden vi går igang med guiden, er at nu må vi altså få noget perspektiv på det her. Det er fuldstændigt hamrende blæst, at man inden for en uge er ved at lukke noget, som aldrig er kommet igang. Men der er gået totalt vælgerjagt i sagen. Det er endda kommet så vidt, at statsministeren har følt sig nødsaget til at udtale sig. Om madordninger? Hvad fanden sker der i Danmark? Nå men lad os starte:
Lars Løkke siger: “Vi har lavet en fornuftig ordning sammen med kommunerne, givet tid til at få faset den ind, og den gælder. Hvis der så er nogle steder rundt omkring i landet, hvor man ligesom i Århus siger ‘Vi vil hellere lave en anden løsning’, så skal man da lytte til det”.
Det han virkeligt siger: “Jeg er simpelthen så bange for, at jeg ikke står stærk nok på de bløde værdier. Børneforældrene kan meget vel afgøre et valg, derfor vil jeg vise, at jeg lytter til jer“.
Thor Pedersen siger: “For mig er det sådan set rendyrket socialisme”.
Det han virkeligt siger: “Sig mig – hvad fanden sker der i mit parti? Er der ingen, som har tænkt det her igennem?” og “For mig er det sådan set rendyrket socialisme”
Karen Ellemann siger: “Der er et flertal i Folketinget, der har stemt for det her. Jeg synes, det er en god idé, at børn skal have mad som del af kerneydelsen i daginstitutionen, og det har jeg tænkt mig at holde fast i”.
Det hun virkeligt siger: “Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg laver. Jeg har et kæmpeministerium, ved ikke hvad mit embedsapparat laver, men der var noget med at vi stemte for en madordning. Og man skal holde hvad man lover. Altså indtil man skal lave det om. Tror jeg nok”
Mette Frederiksen siger: “Vi har foreslået en sund, skattefinansieret madordning i alle børnehaver og vuggestuer. VKO’s madpakker er en forældrebetalt discountordning”.
Det hun virkeligt siger: “Årh hvad – det er sjovt det her. Jens Rohde og Thor P i hidsig kamp med egen ordning. Tvangsindført ‘liberalistiske’ madpakker. Lad os lige pirke lidt mere til det. De er helt ude i hampen”
Borgmester Anne Vang siger: “Regeringen er på en vanvittig slingrekurs. Vi har lige ansat 120 madmødre og brugt 17 millioner på at etablere køkkenfaciliteter, så vi kan få en madordning, fordi det har været et lovkrav. Det har ikke engang fungeret i to uger, og nu er man allerede klar til at give det dødsstøde”
Det hun virkeligt siger: “Sig mig hvad i alverden har Regeringen gang i? De har åbnet en ladeport for berettiget kritik. Tak for det og værs’go. Og husk lige at det her kommer til at koste jer penge!”.
Kommentator Kristian Madsens blog: Børnehaveforældrenes genvordigheder har givet liberalismens ideologer ny luft, og soldaterne i kampen mod statens overgreb, har fået en ny flanke at angribe: Madpakkeliberalismen er født.
Det han virkeligt siger: “Hold da helt op det er sjovt det her. Man behøver ikke at kritisere. Det klarer de helt selv.”
Men hvad betyder det så?
I løbet af dagen har det altså vist sig, at politikere ikke har kunnet give madro, som eksperter og fagfolk ellers har bedt om. Så vidt jeg kan vurdere, er alle tabere i den her sag. Men særligt de børn, som nu bliver ladt i stikken. Og jeg er helt enig med Kbh Madhus’ direktør Anne-Birgitte Agger, når hun skriver, at hun ikke forstår hvorfor børnenes mad skal gøres til de voksnes kampplads.
Der er ikke mange politikere, der kan sidde med en god smag i munden i dag. Og desværre er der nok lang udsigt til, at børnene kan få lov til det.
KaareLBK 
Skriv et svar