Ja. Den er god nok. Fruen min rejser imorgen til Vietnam for at arbejde. I en uge. Alene hjemme. Indtil tirsdag dog kun med et barn – nemlig min søn Jonathan (15 mdr). På tirsdag kommer bonusdatteren (snart 11 år) hjem fra sin far. Næste lørdag er fruen hjemme igen.
En gang i livet
Man skal jo prøve det. Ihvertfald én gang. Derfor kaster jeg mig nu over at skrive dagbog den næste uge. Hver dag vil jeg bruge en halv times tid på at fundere over dagen, og prøve at gengive lykker og ulykker, sjovt og dumt, stort og småt. Men nu skal det hele ikke ende i ren relativisme og lommefilosofi stiller jeg en række udfordringer op for mig selv.
Jeg skal hver dag fremhæve forskellige særlige ting ved dagen. Hvilke ting det skal være, modtager jeg gerne bud på. Sikkert er det, at følgende Dagens … bliver kåret:
- Dagens politik – hvad eller hvem udmærkede sig i dag og hvorfor?
- Dagens kommunikation – hvem sagde noget godt, dumt eller interessant?
- Dagens smutter – der må helt sikkert komme nogen, når en hjernerystet far er alene hjemme.
- Dagens Vietnam – input fra fruen i Østen.
Mangler der noget? Så kommenter neden for eller send mig en mail på kaarelbk@gmail.com.
Det kan selvfølgelig være, at visse dage har et så særligt kendetegn, at det skaber egen kategori. Eller nogle dage kan jo være SÅ kedelige, at man måtte sætte alle gængse dagsordener ud af spil. Vi får se. Lad dagene begynde.
Skriv et svar