Men jeg er ret sikker på, at jeg har været tæt på. Jeg er nu på vej op igen. Efter et voldsomt angreb af ‘man-flu’ – det kan vel nærmest oversættes med mandeinfluenza. Altså den særligt onde variant, der vitterligt lægger dig ned med feber og hovedpine, dårlig mave, ingen appetit. Har faktisk stort set ikke spist i to dage. Og heller ikke drukket kaffe. DET ER FAN’ME længe for én som mig.
Feberen er heldigvis faldet her til morgen. Det er altid noget. At jeg så stadig har hovedpine som en brolægger med tømmermænd, er jo ikke noget nyt. Det er jo bare hjernerystelse med et twist. Og hvis I er i tvivl om hvordan det føles, så læs evt her, her og her.
Og hvad laver man så i febertågen? Tja – de første mange dage – ingenting. Ingen verdens ting. Men efter to dage i sengen, tæt på liggesår på ryg og rumpe, flyttede jeg mit sørgelige korpus ind i sofaen og tændte fjernsynet. Det var der nu ikke meget sjov i. Trods mit kæmpe udbud af kanaler via Yousee fulde pakke og ekstra digital pakke med HD-kvalitet – UUUHHHH. Heldigvis er Zulu igang med at genudsende én af de bedste ungdomsserier, der nogensinde er lavet. Og ja – jeg har en faible for den slags.
Dawson’s Creek og virkeligheden
Jeg kan virkeligt godt li’ den serie. Dawson’s Creek er så afgjort en af min tv-svagheder. En anden er Beverly Hills. Men hvor Beverly er overneurotisk, ekstrapoleret underholdning, behandler Dawson’s Creek reelle ungdommelige problemer på en nærværende og intelligent måde. Derudover kommer en stribe gode skuespillere anført af Katie Holmes, Michelle Williams og James van der Beek.
Serien har en særlig evne til at ramme mig lige i hjertekulen (og ja – jeg er et grådlabilt gammelt fjols). Den tackler ofte rigtige problemer, som rigtige mennesker har. Og ikke på den overfladiske og overdrevne (men dog underholdende) måde som Beverly Hills gør det.
Gårsdagens afsnit handlede på flere niveauer om at være far og om at blive far. Og det blev anskuet fra begge sider – både sønnen, den erfarne far, den kommende far og den måske gravide. En særlig scene hvor seriens hovedkarakter Dawson sidder sammen med sin far ramte mig. Familien venter en efternøler. Moderen har besøg af alle veninder til et såkaldt ‘Name shower’. Fader og søn sætter sig i et træ, kigger ud over en pittoresk sø, og deler en cigar. Det var på mange måde materialiseringen af et af de største afsavn fra mit besværlige forhold (eller skal vi sige ikke-forhold) til min egen far. Jeg har meget svært ved at finde lignende minder frem. Og sådan er den fuld af flere fine momenter. Og jo – nogle gange kan den så sandelig også kamme over, og blive alt for amerikansk. Men den bliver igen og igen reddet af gode præstation af de unge skuespillere.
Så hvis du er syg, eller hvis du har børn i teenagealderen, så lad dem endelig se Dawson Creek. Det er sgu godt tv.
Og så en lykønskning
Her til sidst skal der lige lyde et stort tillykke til Emme, som er blevet mor. Hun skal nok blive en fremragende en af slagsen. Hun er på mange måder min blog-mor. Uden hende – ingen blog. Så tak og tillykke.
KaareLBK 
Skriv et svar