Forleden var jeg på bogcafé for første gang i mange måneder. Her fik jeg lejlighed til at kigge lidt i Jørgen Leths og Morten Sabroes nye bog.
Nu er det sådan, at jeg elsker Jørgen Leth. Han kan stort set ikke gøre noget forkert i min verden. Og nej – jeg var ikke forarget, da han skrev ‘den passage’. Man kan selvfølgelig diskutere, om det var smart at skrive sådan. Leth har altid bevæget sig mellem fiktion og virkelighed. For ham er sproget en kunstart og ikke noget man bruger til nøgterne beskrivelser. Sådan forholder det sig også i hans film. Det gør ham besværlig for mange. Men lige så elsket af mange andre.
Hvis Jørgen er gud – hvad er Morten så?
Jeg blev aldrig færdig med bogen. For jeg blev simpelthen så træt af Morten Sabroes breve i bogen. Trættende, ulideligt selvsmagende, selvfølende og uden større refleksion. Leths breve derimod er en ren guldgrube af overvejelser, pointer, refleksioner og følelser.
Jeg synes Morten skal smutte ud af Jørgens bog. Han har simpelthen ikke klassen. Gå væk.
Skriv et svar