Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 2.000 times in 2011. If it were a cable car, it would take about 33 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Jeg er tilbage. Håber jeg.
Med mere tid. Satser jeg på.

Hvorfor? Det vender jeg tilbage til.

Om hvad vil jeg skrive? Formentligt om det jeg plejer. Måske med lidt ekstra?

Det er tid til at hanke op i bukserne…

Gyldendal har længe haft stort held med sit hashtag om fredagsborgen. Et emne som Emme i øvrigt på Kforum har skrevet en god artikel om.

Nu er det på tide, at vi begynder med #fredagsdrik.

Jeg er igang med Nebbiolo Langhe 05 fra Fenocchio. Kom og vær med. Enten på Facebook eller på Twitter. Det er tid til #fredagsdrik.

Tilbage i september måned da DI’s nye administrerende direktør blev udnævnt, forudsagde jeg følgende i en kommentar til et godt indlæg fra Jesper Højberg på Kforum:

“Graugaard er stensikker, enig. Jeg er ikke så sikker på Scheuer længere. Han kom ikke med ud i Copenhagen Towers men sidder lidt isoleret i Nordhavn. Goldschmidt tror jeg også på. Men han har brug for, at Ole Krog flytter sig. Hvis Krog gør det, så er vejen banet for Goldschmidt. Man må ikke glemme Berit Vinther. Hun er totalt ukendt for det eksterne øje, men står meget stærkt internt. Hun er en af Hans Skov’s nærmeste rådgivere og udmanøvrede i den grad den tidligere HR-direktør Janne Albertsen (som ellers af mange var spået en stor DI-fremtid).

Bustrup ses af mange som den nye kronprins. Men han har ikke OK-erfaring og kan ikke matche Graugaard på det her område. Men måske kan han fra sin Afsætnings-afdelingen løfte servicen for de globalt orienterede virksomheder. Så ja – jeg tror også han er sikker.

Bolette Christensen er i den grad i spil. Hendes afdeling er blevet skåret ned til sokkeholderne. Mange medlemmer føler også, at DI her konkurrerer med deres ydelser.

Tine Roed rykkes der formentligt heller ikke ved. Erhvervsjuridisk område er vigtigt. Også globalt. her tænker jeg på immaterielle rettigheder, kopiering etc.

Så en ny koncernledelse: Dybvad, Graugaard, Goldschmidt, Roed, Bustrup og Vinther?“

Man bliver sgu så glad når man får ret…

I øvrigt kan vi jo kippe med flaget for den gamle ræv Rolf Ejlertsen. Den interne mail gik ud lidt i kl 16, så det er kun meget få, der har nået at lave noget på historien. Spørgsmålet er så hvor længe Ole Krog vil tie. Han er kendt som lidt af en fighter, når det kommer til stykket. Men måske han går imod sin gamle arbejdsgivers grundtanker, og går tidligt på pension? Jeg tvivler nu lidt.

Se den korte meddelelse fra DI her

The Blog-Health-o-Meter™ reads This blog is on fire!.

Crunchy numbers

A Boeing 747-400 passenger jet can hold 416 passengers. This blog was viewed about 4,200 times in 2010. That’s about 10 full 747s.

In 2010, there were 13 new posts, growing the total archive of this blog to 48 posts. There were 8 pictures uploaded, taking up a total of 902kb.

The busiest day of the year was September 16th with 201 views. The most popular post that day was Selvfølgelig har Frank pengene.

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were facebook.com, hjernerystelse.dk, intra-advice.dk, kommunikationsforum.dk, and blog.politiken.dk.

Some visitors came searching, mostly for postcommotionelt syndrom, thomas hjortenberg, anne skovbro, kåre k, and simon kjær hansen.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

Selvfølgelig har Frank pengene September 2010
4 comments

Overborgmestrenes to receptioner January 2010

Velkommen på Rådhuset January 2010
4 comments

12 måneder – nej vent – tre år senere March 2010
1 comment

Svar så ordentligt på den mail January 2010
4 comments

Her har man valgt at kigge indad i forbindelse med budgetlægningen frem for at lade det gå ud over borgerne. Se det er Leadership og ikke Management. Her er der retning, vision og man er klar til at tage en del af skraldet selv. Det vil være en disciplin, som rigtigt mange kommuner vil nyde godt af. Ikke kun på det politisk-strategiske niveau (altså når politikerne skal vælges igen), men også på det politisk-administrative niveau. Overadministration kommer ikke til at gå i længden.

Nicolai Wammen har forstået sine borgere.

Jeg synes ikke, at det er lykkedes for Frank Jensen. Jeg er fortsat komplet uforstående over for en række budgetmæssige beslutninger, som jeg sammen med en række andre københavnere har beskrevet her.

Jeg synes det ville have klædt den nye overborgmester at friholde borgerne og kigge indad på en af Danmarks absolut dyreste administrationer.

Hvorfor skal vi bruge københavnernes penge på overadministration og operahus, når vi ikke har råd til at give vuggestuebørnene morgenmad?

Sidste år hang Frank Jensens valgplakater overalt i København. De talte alle sammen om respekt. Respekt for Københavnerne, respekt for byen og respekt for byens børn.

Budgetforhandlingerne er næsten slut, og i skrivende stund er det med et udspil om at skære 300 millioner kroner på byens dagsinstitutioner. Det kommer til at gå ud over børnenes voksenkontakt, deres muligheder for at komme på udflugt, pladsen på de i forvejen trange stuer, antallet af hænder til at skifte bleer, ja selv børnenes morgenmad skal der skæres i.

For os københavnske forældre og skatteydere ser det ud som om, at Frank Jensen respekterer politiske rævekager og magistratstyret langt mere end de københavnske børn. Når vi kigger på kommunens budget, er der nemlig en del prioriteringer, som vi har svært ved at forstå.

Københavns kommune har for eksempel landets dyreste administration. Sidste år anslog Rambøll Management i en intern konsulentrapport til kommunen, at man alene ved at sammenlægge forvaltningernes administrative støttefunktioner som journalisering, lønadministration og juridiske opgaver kunne spare 177 millioner kroner.

Og hvorfor nøjes med det? Frank kunne jo også lukke Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvis kerneopgaver ligger mindst lige så godt i Social- og i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det ville spare kommunen for minimum 50 millioner kroner og ville højest kunne mærkes i det politiske spil om antallet af borgmesterposter.

Som københavnere har vi heller aldrig haft nogen særlig glæde af lokaludvalgene, som har meget lille folkelig forankring og for små budgetter til at markere sig. Det vil nok gøre ondt på Franks lokale partiforeninger, men man kunne spare 55 millioner kroner ved at lukke dem.

I de sidste år har kommunen desuden brugt 200 millioner kroner på eksterne konsulenter – mon ikke der kunne spares i hvert fald 30 millioner på det budget om året?

Man kan også undre sig over, at Teknik- og Miljøforvaltningen har haft råd, tid og lyst til at engagere sig i hundedyre prestigeprojekter som brintbiler, store PR-kampagner, cykelkonferencer, parkeringsprojekter, ja sågar en fodgængerpolitik! Vi tror, at der snildt kan spares 50 millioner på Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget, som er på over 800 millioner kroner.

Og endelig, Frank, hvorfor skal Operahuset have 46 millioner om året af Københavns kommune? Det er vel hele landets operahus? De penge kunne bruges bedre ved at sikre, at byens børn havde mulighed for at komme på skovtur eller se et museum en gang imellem.

Respekt for københavnerne betyder særligt i en krisetid, at Frank som overborgmester prioriterer kommunens kerneopgaver. Netop derfor skal Frank finde de nødvendige besparelser i hans syv forvaltninger fremfor i vores børns daginstitutioner. Og Frank  - du har faktisk de penge.

Johanne Mygind, mor til Ezra på tre år.

Simon Holmen Reventlow Clemmensen, far til Signe på et år.

Mathilde Thornberg Djervad, mor til Aske på to år.

Elsebeth Hagen, mor til Bastian på tre år og en nyfødt pige.

Kåre Bach Kristiansen, far til Jonathan på to år og med en lille pige på vej.

OBS – sidste nyt er at Venstre har forladt forhandlingerne. Det er lidt uvant at være enige med dem.

For at gøre det konkret siger vi konkret

Folk som jeg, der lever af at rådgive om kommunikation, bruger ofte det simple værktøj: At gøre ting konkret. Det kan lytteren eller læseren for den sags skyld forstå. Det råd er der sådan set ikke noget i vejen med. Dødssynden, som flere rådgivere gør sig skyldig i, er at vi ikke stopper den rådgivede, når de siger: Det du helt konkret skal gøre er…

Det skærer mig hele vejen ind i hjertet, når jeg hører det. Det forbryder sig mod endnu en ‘hellig’ læresætning i kommunikationsbranchen: Show it don’t tell it. For hunde da – vi laver da ikke andet, når vi sender folk i æteren med udtalelsen: Det du helt konkret skal gøre.

Men alle gør det. Statsministeren gør det. Projektlederen fra kommunen gør det. Det er op til os at stoppe det.

Hjælp mig med at komme igang. Sig aldrig mere: Det du helt konkret skal gøre…

Dansk turisterhverv under pres

Den samlede danske turistbranche er i knæ. Der har aldrig været så få overnatninger på de danske hoteller, som der er i øjeblikket. Turistbranchen føler sig overset og kan ikke forstå, at politikerne bliver ved at hælde penge i grådige danske banker og et landbrug i frit fald. Et synspunkt som jeg faktisk fatter en del sympati for, men turistbranchen allerstørste problem er, at den ikke kan samle sig og lave en fælles indsats.

Dumt at udnytte andre folks problemer

Som med et trylleslag eller skal vi sige en askesky, er der nu for første gang stor efterspørgsel på hotelsenge. Og hvad gør man så? Jo – man skruer priserne op. Det er der i bund og grund ikke noget usædvanligt i – endsige kritisabelt – stor efterspørgsel skaber højere priser. Det står på side 1 i makroøkonomiske lærebøger. Men når det sker på et tidspunkt, hvor efterspørgslen er skabt unormalt (altså askeskyen), så er det i mine øjne ikke bare kritisabelt – det er decideret dumt. Man må ikke tjene penge på andres folks ulykke. Det er meget muligt, at indtjeningen lige nu er i top på den korte bane, men tabet på den lange bane risikerer at blive stort. Ja ikke bare stort men katastrofalt.

Turistbranchen har svært ved at få medvind i de politiske kredse. De hjælper bestemt ikke sig selv i øjeblikket. Det eneste forsvar fra turistbranchen er, at de andre også gør det… Nå ja – hvis andre stjæler må jeg også godt, må logikken være i det.

Jeg tænker på mig selv

Som nogle af jer måske har set via Twitter og Facebook, er jeg nu raskmeldt. Det skete præcist 11 måneder og 15 dage efter den famøse dag, hvor en bold sendte mig til tælling. Jeg har tidligere her, her og her beskrevet, hvad den slags kan sætte gang i af tanker. Og jeg vil også på et senere tidspunkt vende tilbage til det. I dag vil jeg bare glæde mig over, at jeg er kommet godt fra starten, og kun har tænkt mig at skrue op for gassen herfra.

Jeg tænker på dig og mig

For præcist tre år siden stod jeg midt i det her:

Nogle vil vide, at det er billedet fra vores bryllupsinvitation. Vibe og jeg har nu været gift i tre år. Og for præcist tre år siden trådte vi ud af kirken. Dog var der ikke helt lige så meget sol. Men bare det at tænke tilbage på den dag, gør mig sgu så glad. Så i dag vil jeg fejre Vibe (og lidt mig selv). Guderne skal vide, at vi har fortjent det.